
Denne citronmousse brugte jeg i en citronkage, men du kan også bruge den i en lagkage. Den er dejlig luftig og samtidig både sur og sød. Opskriften passer til ét lag i en springform på 25-27 cm.
Du kan også servere en citronmousse som dessert, for eksempel i nogle dessertskåle eller glas, og pynte den med frisk frugt.
Her kan du se, hvordan jeg brugte citronmoussen:
http://mullehuset.blogspot.dk/2014/06/citronkage-med-citronmousse.html
Til inspiration, har jeg blandt andet tilberedt disse lagkager med citronfyld:
http://mullehuset.blogspot.dk/2013/11/frisk-citronlagkage-med-blabrmousse.html
http://mullehuset.blogspot.dk/2013/09/lagkage-med-karamelmidte-mild.html
Tidsforbrug:
15-20 minutters tilberedningstid.
Sværhedsgrad:
Let.
Citronmousse:
3 dl piskefløde
1 spsk revet citronskal
4-5 tsk citronsaft
½ dl flormelis
2 blade husblas
Sådan gør du med citronmoussen:
Pisk piskefløden til flødeskum.
Rør citronskal, saft og flormelis i.
Udblød husblassen i koldt vand i 5-10 minutter.
Kram vandet fra husblassen og smelt den over et vandbad.
Rør 1 spsk mousse i den smeltede husblas ad gangen, fortsæt indtil husblassen er afkølet til stuetemperatur, så rører du alt sammen.
Stil moussen på køl indtil den skal bruges.
Holdbarhed og opbevaring:
1-3 dages tid i køleskabet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar