Brunch horn bagt på blandt andet fuldkornshvedemel.
Da min søn en dag spurgte, om vi skulle bage boller, blev det til disse horn. De er saftige og smager dejligt af fuldkorn og sesam.
Du kan naturligvis også forme boller af dejen, og for eksempel drysse sesam på inden de bages.
Sværhedsgrad:
Let.
Tidsforbrug:
20 minutter om at samle dejen, 1 time + 30 minutters hævning og 2 x 15 minutters bagetid.
Det skal du bruge til 16 horn eller boller:
4 dl vand
1 dl yoghurt naturel
50 g gær
3/4 dl smagsneutral olie (jeg brugte rapsolie)
1 spsk sirup
½ spsk salt
125 g fuldkornshvedemel
50 g sesamfrø
200 g italiens hvedemel (tipo 00)
Ca. 250-300 g hvedemel
1 æg til pensling
Forme:
2 bradepander beklædt med bagepapir
Sådan gør du:
Hæld lunken vand og yoghurt i en skål, og rør gæren ud i væsken.
Tilsæt olie, sirup, salt, fuldkornshvedemel, sesam og den italienske mel.
Rør dejen grundigt sammen, inden du ælter hvedemelen i lidt ad gangen.
Ælt dejen til den er middel fast. Den skal klister lidt til hænderne.
Drys lidt mel i en skål, læg dejen i og læg et viskestykke over skålen. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i 1 time.
Efter hævningen deler du dejen i 2 på et meldrysset bord.
Med en kagerulle ruller du dejen ud til en cirkel, og skærer dejen ud til 8 trekanter ved at skære (f.eks. med en bagespore) en streg vandret, lodret og 2 på skrå.
Rul dejen fra den brede ende og ind mod midten.
Læg hornet med spidsen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. (8 horn pr. plade).
Gentag med den anden dej.
Læg et viskestykke over dejen, og lad den hæve i 30 minutters tid.
Tænd for ovnen på 225 grader (jeg bagte en plade ad gangen, men du kan forsøge dig med begge på varmluft).
Pensel hornen med et sammenpisket æg og bag dem i 15 minutters tid til de er gyldne og lyder hule, når du banker dem forsigtigt på bunden.
Lad hornene køle af på en rist.
Opbevaring og holdbarhed:
Hornene skal opbevares ved stuetemperatur i en lukket beholder eller pose. De smager bedst samme dag, som de er bagt, men er også ganske fine på 2. dagen.
Inspiration:
Denne opskrift er inspireret af en opskrift fra Gyldendals Bagebog, her kaldes hornene for Grove morgenhorn. Jeg har dog ændret en del af opskriften.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Sød kransekage med frisk smag af citron og hindbær. Tør du udfordre traditionerne, og bage en kransekage med citron og hindbær til Nytårs...
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Havregrynskugler er fantastiske at lave sammen med børn. Havregrynskugler kan vel egentlig spises året rundt, men her hjemme hos os er de...
-
Brød? Jeg er i tvivl om, hvordan det brød skal beskrives. Det er nemlig en blanding mellem kage og brød. For det er ikke et ganske alm...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
Chokoladekage med grøn glasur og og kokosmel, Rise Krispies Treat og blåt sødt gele. Da min venindes søn havde fødselsdag sidste år, ...
-
En mazarinkage bagt helt uden marcipan. Smagen er som den købte version men meget mere frisk, og så er den lige tilpas svampet. (En billi...
-
Sød kransekage med frisk appelsinsmag, chokoladefyld og chokoladeglasur Der er jo selvfølgelig den traditionelle kransekage, og så er der ...
-
Et franskbrød bagt med de muligheder et lejet sommerhus tilbyder. Da jeg var med familien i Lalandia, bagte jeg dette franskbrød. I lejet ...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar