Og hvor var det godt, at jeg gjorde det, for her er opskriften på en meget flot, moderne "småkage". Karamelstængerne vil se super flot ud stående op ad et højt glas Latte eller Chai te. De er sprøde, smager sødt, med et snert af ingefær men ikke for meget.
Tidsforbrug:
Det tager ca. 15 minutter at blande ingredienserne, så skal dejen i køleskabet i 10 minutter, og så tager det omkring 10-15 minutter at rulle den ud. Alt i alt omkring 30-40 minutter.
Sværhedsgrad:
Det er let, at lave karamelstængerne - det mest udfordrende må være, at rulle dejen fint ud.
Det skal du bruge til 20 stk.:
100 g smør
100 g sukker
2 spsk. sirup
100 g hvedemel
½ tsk natron
1 tsk vaniliesukker
1 tsk stødt ingefær
Sådan gør du:
Rør smør, sukker og sirup lyst og cremet med en elpisker.
Bland mel, natron, vaniliesukker og ingefær i en skål, og sigt det ned i smørblandingen.
Med hænderne samler du nu dejen til den er en fast klump - a la som du ville gøre med en mørdej.
Tænd ovnen på 175 grader.
Stil dejen i køleskabet i 10 minutters tid, så den bliver lidt mere hård at arbejde med.
Del dejen i 2 lige stor stykker. Læg dem begge på det samme stykke bagepapir.
Mas dejen lidt ud med hænderne og læg et stykke bagepapir over dejen.
Brug din kagerulle til at rulle dejen ud i 2 lange rektangel.
Fjern det øverste bagepapir, og skær og pres med en kniv siderne pæne.
Tag en gaffel og pres den ned i dejen, imens du trækker gaflen skråt hen over dejen. Så får du et stribet skråt mønster på dejen.
Løft forsigtigt bagepapiret over på en bageplade, og bag rektanglerne på den midterste rille i ovnen i 12-15 minutter til dejen er gylden.
Lad de 2 kagerektangler køle i ca. 5 minutter på bagepladen, før du med en skarp kniv skærer kagerne ud i lange stykker.
Pas på, at du ikke venter for længe med at skære kagerne ud, for dejen bliver meget sprød, når den er afkølet.
Læg kagerne på en bagerist til fuldstændig afkøling.
Opbevaring:
Karamelstængerne skal opbevares i en kagedåse, og kan sandsynligvis holde sig i 5 dages tid.
Uhmm... lidt lækkert til en god kop te.
Sådan kunne de også serveres.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar