søndag den 13. januar 2013

Speltbrød i hævekurv

Her er opskriften på et luftigt sejt brød med tyk skorpe, som ser utrolig flot ud efter en tur i hævekurven. Det bages med få ingredienser, og det bedste af det hele er, at det er koldhævede og kan tages direkte fra køleskabet og bages i en varm ovn uden ekstra hævetid.


Tidsforbrug:
20 minutter, så skal brødet hæve til næste dag (minimum 6 timer) og bages 30 minutter.


Sværhedsgrad:
Let.

Det skal du bruge til 1 brød:
1½ dl vand
2½ dl kærnemælk
1/4 pk gær (12,5 g)
1½ tsk. salt
600 g sigtet spelt mel

Sådan gør du:
Smuldre gæren i en skål og hæld lunken vand og kærnemælk i, og rør til gæren er udrørt.
Tilsæt salt og rør.
Hæld halvdelen af melet i og rør rundt.
Tilsæt nu lidt mel af gangen og ælt dejen til den er blød, men ikke alt for klisteret.
Form dejen til et rundt brød.
Drys hævekurven med meget hvedemel, og læg brødet ned i det.
Drys lidt mel på brødet, og pak det ind i en plastikpose.
Sæt brødet i køleskabet til næste dag.

Næste morgen tænder du ovnen på 220 grader.
Når ovnen er varm, tager du brødet ud af køleskabet.
Tag en bageplade og beklæd det med bagepapir.
Vend forsigtigt brødet ud af hævekurven ud på bagepapiret.
Bag brødet i 30 minutter på den 2. nederste rille.
Når du tager brødet ud af ovnen, så lader du det stå i 5 minutters tid og afkøle.
Herefter løfter du brødet forsigtigt over på en rist til yderligere afkøling.

Holdbarhed og opbevaring:
Brødet kan holde sig i op til 3 dage, hvis du opbevar det i en lufttæt beholder ved stuetemperatur. Brødet smager bedst samme dag det er bagt, og bliver mere sejt på 2. og 3. dagen. Hvis du rister brødet på 2-3. dagen så bliver det virkelig spødt og utroligt lækkert.

Tips!
Hvis du vil læse mere om hævekurve, så kig under Tips! den 6. januar 2013, Kurvebrød med mørk sirup.

Inpiration:
Denne opskrift er (med minimal ændring i ingredienserne) fra Gyldendals Bagebog, og heri kaldes opskriften "Speltbrød i kurv".

Her er resultatet - hævekurven gør det bare så flot.
Og sådan ser brødet ud inden i - se lige de lufthuller, så lækkert.

Ingen kommentarer:

Mullehusets forslag til bagværk lige nu

Mullehusets forslag til bagværk lige nu
MEGET LET OPSKRIFT PÅ JORDBÆRKAGE - klik på billedet for at se opskriften

Populære opskrifter seneste 7 dage