Tidsforbrug:
20 minutter, hævetid natten over i køleskab (minimum 6 time) og 30 minutter i ovnen.
Sværhedsgrad:
Let.
Det skal du brug til 1 brød:
1/4 pk gær (12,5 g)
1½ dl. vand
2½ dl. yoghurt naturel
1 tsk salt
2 tsk kardemomme
1 tsk vaniliesukker
400 g hvedemel
125 g hvid hvede
Sådan gør du:
Rør gæren ud i lunken vand og yoghurten.
Hæld salt, kardemomme og vaniliesukker i og rør.
Hæld ½-delen af hvedemelet i dejen og rør.
Ælt resten af hvedemelet i lidt ad gangen.
Slut af med at ælte den hvide hvede i dejen.
Drys hævekurven med meget hvedemel.
Form brødet til kurven (rundt eller langt), og læg brødet i kurven.
Pak brødet og kurven i en plastikpose og stil det i køleskabet natten over.
Næste morgen tager du brødet ud af køleskabet, og stiller det på køkkenbordet.
Beklæd en bageplade med bagepapir, og tænd ovnen på 220 grader.
Når ovnen er varm, så vender du forsigtigt brødet ud af hævekurven ned på bagepapiret.
Snit eventuelt brødet diagonalt eller på tværs med en meget skarp kniv.
Inden du sætter brødet i ovnen, så tager du en bageform f.eks. et ildfastfad og fylder lidt vand i det. Stil fadet i bunden af ovnen inden du sætter brødet ind i det.
Bag brødet i ovnen i 30 minutter på 2. nederste rille.
Når brødet er taget ud af ovnen, så lader du det stå i 5 minutters tid, før du forsigtigt løfter det hen på en rist til fuldstændig afkøling.
Tips!
Hvis du vil se mere om hævekurve, så kig under den 6. januar 2013, Kurvebrød med mørk sirup.
Hvis du ikke ønsker, at brødet skal koldhæves natten over, så kan du også lade det stå på køkkenbordet med et viskestykke over og lade det hæve til dobbelt størrelse. Jeg formoder, at det vil tage 45-60 minutters tid.
Jeg oplevede, at dejen sad fast i hævekurven, da jeg skulle vende det ud på bagepladen. Det ødelagde hele brødet, og jeg var meget meget ærgerlig. Så tog jeg en hastig beslutning, og æltede hele brødet sammen igen - selv om det så fik lidt mere mel i sig - og lagde det til genhævning i hævekurven i 30 minutters tid. Det lykkedes 2. gang at vende brødet ud af kurven, og det blev stadig super godt. Så hvis du en dag står i en situation magen til denne, så kan du eventuelt også prøve denne løsning. Lektien er altid at huske, at drysse kurven med MEGET mel.
Holdbarhed og opbevaring:
Brødet kan holde sig i 3-4 dage, hvis det opbevares i en lufttæt beholder ved stuetemperatur.
Inspiration - © Mullehuset.dk
Denne opskrift er af egen opfindelse.
Her er brødet med dets flotte melmønster fra hævekurven.
Sådan her ser brødet ud inden i - se strukturens tæthed, det er utroligt blødt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar