Sprød og knasende mysli med masser af fiber.
Jeg synes, at det smager så lækkert med græsk yoghurt, ahorn sirup og hjemmelavet mysli. Det er som regel noget af det som afgør, hvilken brunchmenu jeg vælger, når jeg er på cafe.
Da veninderne en dag var til brunch her hjemme, så fik jeg den ide, at servere koldskål med hjemmelavet mysli. Og som en glædelig overraskelse, viste det sig, at være utroligt let at lave mysli.
Mysli kan også være lækkert på f.eks. hyldebærsuppe, og hvis du undlader honning, så vil det også være skønt til grønsagssupper.
Sværhedsgrad:
Meget let.
Tidsforbrug:
5-10 minutters tilberedningstid og 20 minutter i ovnen.
Det skal du bruge til ca 1½ liter:
5 skiver rugbrød (gerne fuldkorn)
½ dl solsikkerkerner
½ dl græskar
1/4 dl sesamfrø
½ dl valnødder
½ dl mandler
½ dl smagsneutral olie f.eks. rapsolie
1 dl havregryn
3/4 dl flydende honning (ahorn eller akacie)
Du kan selvfølgelig udskifte nødderne eller frøene med andre typer, alt efter hvad du kan lide.
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 170 grader almindelig under-over-varme.
Læg bagepapir på en bradepande.
Smuldre eller hak rugbrødet meget fint i bittesmå tern.
Hak de store nødder groft.
Hæld alle ingredienserne i en stor skål og rør det godt sammen.
Fordel det på bagepapiret og sæt det i ovnen.
2-3 gange skal du rører i det.
Lad myslien køle helt af, og hæld den så på glas eller i bøtter.
Hvis du har lyst, så kan du give myslien mere smag ved f.eks. at tilføje chokoladestykker, revet kokosflager eller kokosmel, tørret frugt f.eks. rosiner eller tranebær. Kun fantasien sætter grænser.
Holdbarhed og opbevaring:
I en lufttæt beholder ved stuetemperatur kan myslien holde sig i op til 2-3 ugers tid.
Inspiration (c) Mullehuset.dk
Jeg har selv fundet på denne opskrift - der findes et utal af opskrifter på mysli på nettet, og det er bare om at lade sig inspirere.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Nyt under Bagerens 1. hjælp Det afhænger naturligvis af de kagesultne maver. I min familie er vi for eksempel meget glade for kage, så v...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
Chokoladekage med grøn glasur og og kokosmel, Rise Krispies Treat og blåt sødt gele. Da min venindes søn havde fødselsdag sidste år, ...
-
En mazarinkage bagt helt uden marcipan. Smagen er som den købte version men meget mere frisk, og så er den lige tilpas svampet. (En billi...
-
Hyben er fantastisk i marmelade - og også med gulerod. Hybenmarmelade er marmeladen for de tålmodige, for det tager tid at ...
-
Et franskbrød bagt med de muligheder et lejet sommerhus tilbyder. Da jeg var med familien i Lalandia, bagte jeg dette franskbrød. I lejet ...
-
Blødt hvedebrød med glasur og rosenvand - eller hindbærekstrakt. Da jeg var barn, var jeg meget glad for bagerens rosenbrød. I dag kan de ...
-
En farvestrålende regnbue lagkagen med hvid chokolademousse og chokoladeknapper på toppen. Til min nevøs fødselsdag bagte jeg denne...
2 kommentarer:
Hvor mange min skaldet ha ?
Hej, det skal have ca 20 minutter.
Send en kommentar