En luksus brownie med chokoladestykker, karamel og saltede nødder.
Uhmm... den her brownie er simpelthen lækker. Den tunge og lækre brownie er toppet med store stykker mælkechokolade og sød karamel, som får modspil af de saltede nødder. Jeg brugte peanuts, macadamia og cashew nødder.
Kagen holder sig fint op til flere dage i køleskabet, og den vil også egne sig godt som en dessertkage serveret med is.
Sværhedsgrad:
Let-middel.
Tidsforbrug:
40-45 minutters tilberedningstid og 40-45 minutters bagetid.
Det skal du bruge til 1 kage ca. 24 gode mellemstore stykker:
200 g smør
200 g mørk chokolade
4 æg
350 g brun farin
200 g hvedemel
50 g kakaopulver
½ tsk salt
Topping:
200 g lys mælkechokolade
150 g blandende saltede nødder (f.eks. peanuts, macadamia og cashew nødder)
397 g / 1 dåse kondenseret mælk
Bagepapir til formen
Bageform:
Kagen bages i en form på ca. ½ størrelse af en bradepande. Jeg brugte en form på 28 x 35 cm.
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 175 grader almindelig under-over-varme.
Pisk æg og brun farin til det er lyst.
Smelt smørret i en gryde, og rør den groft hakkede mørke chokolade ud i det varme smør til en jævn masse.
Rør chokolademassen ud i æggemassen.
Rør hvedemel, kakaopulver og salt sammen i en anden skål, og sigt det i dejen.
Læg bagepapir i formen og hæld dejen i. Glat den jævnt ud med en dejskaber.
Hak den lyse mælkechokolade groft og drys den over dejen.
Drys nødderne over, og til sidst hældes den kondenseret mælk forsigtigt ud over.
Bag kagen i 40-45 minutter.
Holdbarhed og opbevaring:
Kagen kan holde sig op til 3-4 dage i køleskabet. Tag den ud ca. ½ times tid før den skal serveres.
Inspiration (c) Mullehuset.dk
Opskriften til denne kage har jeg selv fundet på.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Nyt under Bagerens 1. hjælp Det afhænger naturligvis af de kagesultne maver. I min familie er vi for eksempel meget glade for kage, så v...
-
Chokoladekage med grøn glasur og og kokosmel, Rise Krispies Treat og blåt sødt gele. Da min venindes søn havde fødselsdag sidste år, ...
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
En mazarinkage bagt helt uden marcipan. Smagen er som den købte version men meget mere frisk, og så er den lige tilpas svampet. (En billi...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
Hyben er fantastisk i marmelade - og også med gulerod. Hybenmarmelade er marmeladen for de tålmodige, for det tager tid at ...
-
Et franskbrød bagt med de muligheder et lejet sommerhus tilbyder. Da jeg var med familien i Lalandia, bagte jeg dette franskbrød. I lejet ...
-
En farvestrålende regnbue lagkagen med hvid chokolademousse og chokoladeknapper på toppen. Til min nevøs fødselsdag bagte jeg denne...
-
Blødt hvedebrød med glasur og rosenvand - eller hindbærekstrakt. Da jeg var barn, var jeg meget glad for bagerens rosenbrød. I dag kan de ...
3 kommentarer:
Rigtig god kage.
Til dato den bedste af dine opskrifter, som jeg har prøvet.
Hilsen
Bente
Jeg skal bage en kage til på lørdag. Vil gerne bage kagen dagen før...egner denne sig lige som andre brownies til at "sætte" sig
Uha, ærgerligt at jeg ikke fik svaret dig i tidligere, men kagen kan sagens bages dagen før.
Send en kommentar