Har du det også sådan, at der er noget slik, som du især er glad for? Jeg har en stor svaghed for Cloetta Polly'er med lys chokolade. En slags skumfidus med chokoladeovertræk.
Polly'er er ikke lette at få fat i, men nogen gange kan man købe dem som spotvare i dagligvarebutikker. Eller som min lillesøster, Eva, gjorde for noget tid siden; i Tyskland. Hun købte en kæmpe stor såkaldt "rejsepose". Mums! Jeg tiggede og bad om, at få nogen - og hun kunne overtales, men krævede dog betaling. Jeg måtte få hele hendes pose med Polly'er, hvis jeg til gengæld bagte en hel potion 3 x choko cookies til hende. Samme aften fik jeg posen med hjem!
3 x choko cookies smager simpelthen fantastisk - så kort kan det siges.
Tid: Det tager ca. 30 minutter at lave dem - det meste af tiden bruges på at hakke rosinerne og chokoladen. (Hvis du slet ikke er til rosiner, så kan de undlades!).
Det skal du bruge til ca. 25 stk:
125 g smør
½ tsk vaniljepulver
275 g farin
1 æg
185 g mel
½ tsk bagepulver
1 tsk natron
35 g kakaopulver
75 g rosiner
75 g hvid chokolade
75 g mørk chokolade
75 g mælke chokolade
Sådan gør du:
Mål smøret op, og stil det til side, så det kan blive blødt.
Tænd ovnen på 160 g. varmluft. (180 g alm. ovn).
Der skal bruges 3 bageplader med bagepapir.
Hvis du ikke har varmluft, skal du bage én plade ad gangen, og det kan tage ekstra tid.
Hak rosinerne fint, og stil dem til side.
Hak de 3 slags chokolade groft, og stil dem til side. Du kan også bruge chokoladeknapper. De må gerne blandes i samme skål.
Hak det bløde smør i tern, og pisk det sammen med farin, vaniljesukker og ægget i en skål til det er jævnt. Pisk ikke for længe - det skal ikke piskes lyst.
Mål de tørre ingredienser op i en anden skål, og si dem i æggemassen.
Rør rundt med en grydeske, og hæld til sidst rosinerne og de 3 x chokolader i.
Sæt klatter af dejen på bagepladerne, ca. på størrelse med en spiseske med lidt top.
Der skal være ca. 5 cm. mellem hver cookie, for de smelter lidt i ovnen.
Bag dem i ovnen i 15 minutter. (10 min. hvis det er almindelig ovn og én plade ad gangen).
Ca. 5 minutter efter at de er taget ud af ovnen, kan de flyttes og til en rist for at køle helt af. Hvis du flytter dem tidligere, kan de være bløde og gå i stykker og chokoladestykkerne vil løbe.
De dejlige cookies kan vist holde op til en uges tid i en kagedåse - men så længe er de aldrig holdt hos os.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Populære opskrifter seneste 7 dage
-
Verdens bedste gulerodskage er fyldig, sød og naturligvis med en ordentlig cremet glasur på toppen. Da jeg en dag sagde til mine kollegae...
-
Sukkerbrødskage med solbær, vinterkrydderier og hasselnødder Det er gået noget sløvt med, at få opdateret min blog i 2016. Der er travl...
-
Kartoffelkage med hasselnødder og pæremos Min veninde Diana er intolerant over for gluten. Og vi ses hver torsdag her i min barsel, s...
-
Nyt under Bagerens 1. hjælp Det afhænger naturligvis af de kagesultne maver. I min familie er vi for eksempel meget glade for kage, så v...
-
Chokoladekage med grøn glasur og og kokosmel, Rise Krispies Treat og blåt sødt gele. Da min venindes søn havde fødselsdag sidste år, ...
-
Et franskbrød bagt med de muligheder et lejet sommerhus tilbyder. Da jeg var med familien i Lalandia, bagte jeg dette franskbrød. I lejet ...
-
Æblemarmelade med varmende krydderier som frisk ingefær og kanel. Da jeg efterhånden havde et mindre lager af æbler, og forudså at min f...
-
En høj æblekage med mandler - og hvis du vil, med rosiner. Efter min mening så skal der rosiner i denne kage, men jeg blev nedstemt af s...
-
En mazarinkage med bid og god smag af marcipan. En lækkerbisken. Jeg er ikke udpræget begejstret for mazarinkage, men mine kollegaer Henri...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar